Kom godt i gang med den digitale kunderejse med kundeindsigt og data

Viden om kunderne er en væsentlig faktor i udviklingen af nye digitale løsninger.

Data som grundlag for viden og indsigt og dermed bedre beslutninger spiller en stadig større og større rolle for de fleste virksomheder.

Aldrig har vi samlet så meget data sammen, som vi gør nu, aldrig har vi analyseret så meget på disse data og aldrig har der været tilgang til så mange avancerede redskaber til indsamling og behandling af data som nu, fx AI, Neuralt Netværk, Machine Learning, Big Data, automatiseret kundefeedback-systemer mm.

Aldrig før har der været så stor opmærksomhed på, hvordan data bruges og eventuelt misbruges. Persondataforordningen har skabt lys på gangene til langt ud på natten. Nogle virksomheder er kommet langt i systematisk brug af data, men de fleste er fortsat på et eksperimenterende niveau.

Når det gælder brug af data til udvikling af digitale kundeoplevelser, er der stor forskel på virksomheder med gode økonomiske resultater (TOP 20) og virksomheder med dårlige økonomiske resultater (BUND 20). DXindex18 viser, at virksomheder med stærke økonomiske resultater i langt højere grad udnytter kundeindsigten til at forbedre de digitale løsninger.

Der er altså god økonomi i at lade kundeindsigt og data være understøttende for den digitale udvikling.

Konklusion: Kunders behov, præferencer og adfærd ændrer sig ofte over tid. Vil du fastholde kundernes interesse og blande dig med de bedste, kræver det, at du indsamler viden om kundernes digitale behov og agerer herefter.

Hvis du er interesseret i at vide mere om digitale kundeoplevelser og kundefeedback, er du velkommen til at kontakte os. Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.

Relaterede indlæg