Employee Net Promoter Score (eNPS) – hvor engageret og loyal er din medarbejderstab?

Employee Net Promoter Score (eNPS)

En eNPS-måling er en simpel, men udbytterig medarbejderundersøgelse, som består af blot to spørgsmål:

Spørgsmål 1: Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale [virksomhedsnavn] til andre som et godt sted at arbejde? Svar på en skala fra 0-10, hvor 0 er meget usandsynligt og 10 er meget sandsynligt.

Spørgsmål 2: Uddyb venligst med stikord eller kommentarer ___________

På baggrund af spørgsmål 1 bestemmes medarbejdernes engagement og loyalitet, mens spørgsmål 2 understøtter kvalitativ feedback, som bl.a. kan anvendes til at øge medarbejdernes motivation og arbejdsglæde.

Medarbejdernes svar på spørgsmål 1 inddeles i tre kategorier, hvorefter virksomhedens eNPS beregnes.

Promoters (svar 9-10): Loyale medarbejdere, som er højt engageret og motiveret for at arbejde i virksomheden. Disse medarbejdere har en positiv indflydelse på kunderne og tiltrækker sandsynligvis nye kompetente kollegaer.

Passives (svar 7-8): Passivt tilfredse medarbejdere, som ’savner lidt mere’ i hverdagen. Disse medarbejdere kan være let modtagelige over for andre jobtilbud.

Detractors (svar 0-6): Utilfredse medarbejdere, som muligvis omtaler virksomheden negativt udadtil. Disse medarbejdere kan have en negativ indflydelse på kunderne, skade sammenholdet i teamet og hæmme produktiviteten.

eNPS = Promoters (%) - Detractors (%)

Frekvens
En eNPS-måling er et værktøj, der understøtter løbende motivation af medarbejderstaben. Til forskel fra den traditionelle årlige medarbejdertilfredsheds-undersøgelse får virksomhedens ledere en konsistent strøm af feedback fra medarbejderne.

Nogle virksomheder vælger at gennemføre eNPS-målingen en gang om måneden. Andre virksomheder sænker frekvensen for at ikke at lægge en tung undersøgelsesbyrde på de enkelte medarbejdere. Disse virksomheder gennemfører fx målingen 90 dage efter ansættelse og derefter med kvartalsvise eller halvårlige mellemrum.

Online rapporteringsportal
TeleFaction tilbyder at gennemføre målingen og præsentere resultaterne via vores online rapporteringsportal GEMBA. Resultaterne vil være tilgængelige i GEMBA umiddelbart efter medarbejderne har afgivet deres feedback. På den måde kan ledelsen agere hurtigt på de udfordringer og problemstillinger, der evt. måtte være i organisationen.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i at vide mere om eNPS. Du kan også læse vores indlæg om Fire gode grunde til at investere tid og ressourcer i din medarbejderstab.

Relaterede indlæg